Fibernettet vokser i Danmark!

Internettet i Danmark har gennem de seneste år vokset i kraft med udbredelsen af 4G og Fibernet. Dermed er for alvor ved at være grund til, at have alt sit digitale indhold, som billeder, video og dokumenter online – udelukkende online.internet-kortet her, får man et godt overblik over hvor i landet, internettet trives bedst. Underligt nok, må man i store byer som Aarhus og København undvære fiber. Her kan man til gengæld gøre brug af 4G forbindelser, som mange allerede bruger i kraft af smartphones osv.

Til mit projekt med at flytte i autocamper, kommer jeg til at bruge en smart lille router, der gør brug af 4G+ eller 5G, og dermed forventer jeg stabile hastigheder over 50Mbit/s. Her på siden kan du få overblik over udbydere af mobil- og almindelig bredbånd.

En stabil 100/100 forbindelse må snart være en menneskeret for alle i Danmark 🙂

Reklamer

Nyt firma – Onlime.dk

onlime-logo

Vores klare målsætning er at gøre backup simpelt og forståeligt for den almene danske computerbruger. Backup er på mange måder som en livsforsikring.

Hos Onlime.dk   sælger vi backup og plads på nettet. Backup er en vigtig ting i vores digitale liv, da data egentlig er meget skrøbeligt. Backup kan sidestilles med antivirus, som sikkerhedsforanstaltninger imod det uundgåelige. Vores backup tjeneste hos Onlime.dk  er en meget smart og selvkørende backup – ingen gidder jo tænke over backup.

Man vælger de mapper på ens computer man vil have fortaget backup af, og så sker processen i baggrunden. Man kan også sikkerhedskopiere ens iPhone, iPad eller tilsvarende Android enhed.

Dette er en helt elementær og simpel backup, som på mange måder burde være lige så grundlæggende som antivirus. Men det er den dog ikke, hvilket er mærkeligt.

Vi oplever at alle type brugere har brug for personlig vejledning og support, hvilket ikke er tilfældet hos amerikanske tjenester som Dropbox mfl. Når det kommer til internettjenester og services er min påstand, at de aldrig kan komme for meget ned på jorden og blive håndgribelige for folk.

Især når det gælder vores alle samens indhold, som vi har liggende på computere og mobile enheder, er der ikke plads til tvivl om sikkerheden og om der er nogle at hive fat i når lokummet brænder.

d. 26 Februar

Så er det på torsdag jeg rejser fra Nashville. Meget trist! Jeg gør alt hvad jeg kan for at nyde det til det yderste. På torsdag rejser jeg med busselskabet “GreyHound” op til Chicargo, og så derfra videre til byen Peoria. Fra ca. d. 1-3 er jeg hos Andreas og Amanda, og derfra rejser jeg videre til Adam og Simone en times kørsel derfra. Der er jeg så fra d. 3 til d. 8 hvor jeg primært skal øve med bandet, men ellers bare hænge ud med mine danske og amerikanske venner. Det har været lidt svært at komme ind til forskellige studier og lære noget, da de ikke er de bedste til at kommunikere – ligner lidt mig selv, så måske er dette fagområde det rigtige – da jeg liger de andre inden for faget! 🙂

Uanset hvad, er det stadig fantastisk at være her. I går brugte jeg dagen sammen med Lee Bowen og sin kone Andrea. De er vel sidst i 20’erne. Lee arbejder sammen med Bob, om at skrive hård rock musik, der skal ligge under en indtalt stemme, som oplæser hele bibelen. Vi skrev noget materiale sammen, og jeg indspillede guitar og trommer. Først på dagen tog vi ind på “Waffle House” og spise morgenmad. Stedet mindede meget om en “diner”, hvilket er noget jeg længe har ville prøvet så det var en kanon oplevelse. Billeder derfra er nederst. Vi så også den nye film om USA’s elite soldater kaldet “Act of Valor”, så det var en rigtig tætpakket og dejlig dag.

d. 10 februar

Selvom tiden rykker nærmere d. 8 Marts, som er min hjemrejse dato, nyder jeg det ikke mindre af den grund! Tværtimod. For dem som ikke ved det, så er jeg “stand in” bassist for mine brødre i bandet “A hill to die upon”, der lige pt. ikke har en fast bassist. Jeg skal spille med dem i Schweiz på en festival som hedder “Elements of Rock”. De er nogle fantastiske fyre, og de spiller fantasisk black metal, så det gør jeg glæder mig endnu mere. For nogle år siden, da jeg var i USA for første gang, var jeg med Solace the Day herovre. Vi havde vores kollega i “Sanctuary Denmark” (vores festival-kristen-metal-team) Simone med, som vores roadie. Tilfældigvis mødte hun en fyr på festivallen vi spillede på, kaldt Conerstone, som hun to år senere ender med at gifte sig med. Den fyr er Adam, som er frontmanden i bandet, hvor jeg hjælper til på bassen. Andreas fra Solace the Day mødte jo også en person på samme festival, samme tid, som også endte med en vielse, nemlig Amanda. Bægge amerikanere kommer fra samme område, nemlig byen Peoria i staten Illinois, nord for der hvor jeg er nu, Tennesee. Jeg skal op til dem, dels for at øve med “a hill to die upon” men også for at besøge mine danske “kollegaer”, d. 2 Marts hvor jeg bliver til d. 8.

Her i Nashville svinger vejret meget. Sidste uge, eller ugen før, toppede temperaturen på 18 grader. Nu til aften er den nede omkring frysepunktet, så min elektriske varmer kører med kul på. Jeg har altid tænkt mig, at det kunne være sjovt at bo i en trailer – vel at mærke en stor campingvogn – i længere tid af gangen. Det har jeg så prøvet nu, og lad mig sige, at det er en oplevelse. En oplevelse som jeg snart ikke har så meget i mod stopper – ikke desto mindre prøver jeg at nyde det, hvilket lykkes ret godt. Denne uge har stået på at købe de nødvendige ting, til det nye podcast studie vi arbejder på, her hos Bob. Derudover bruger jeg noget tid med forskellige professionelle lydteknikere, senest Phil som er hovedmanden bag lyden hos bandet “Casting Crowns” – meget inspirerende. Her får jeg suget meget brugbar viden til mig, som jeg allerede nu kan mærke gavner mig.

Jeg håber ikke i fryser ihjel derhjemme i frostvejret. Nå, jeg vil slutte aftenen af med et afsnit af en eller anden tv-serie. Godnat!

d. 2 Februar

Siden sidste blog har der ikke været forfærdeligt meget at lave, og jeg tror vel det er derfor jeg ikke har skrevet så meget her på bloggen. Dog, når jeg tænker mig om så er der alligevel sket en helt del. Bob havde en 3-4 syge dage, hvor jeg brugte det meste af tiden i min trailer og også en smule udenfor i stolen, nær søen, med mine bøger.

Søndagen to uger siden og sidste søndag brugte jeg i selvskab med Steve Casto. Nogle kan måske huske at jeg spang fra en bro 2.5 år siden, og ham der tog os med derud var Steve. Han har en meget interesant historie – han gik i militæret for godt 13 år siden og steg til tops i systemet med det samme. Han var udstationeret i Bosnien (eller noget i den dur) og et andet sted, hvor hans primære mål var at forstyre fjendes forsyninger – sagt på en saglig måde. Da han vendte hjem blev han kåret ”Årets Soldat 2001” og gav George Bush hånden mv. og han blev efterfølgende headhuntet af  to af USA’s vildeste special enheder; Navy Seals og Delta Force, hvor han pænt takkede nej, da han prioriterede livet derhjemme med sin søn Alex. Alt dette i en alder af et par og 30, hvilket er særdeles fint taget i betragtning af 30 tit er den alder, hvor medarbejdere i militæret får opsagt deres kontrakt. Tilbage til søndagene: Første søndag tog Steve og mig ud til et Gun Show, et slags loppe marked… med gevær, pistoler og alt hvad der hører til. Jeg må sige det er en oplevelse alle burde opleve. Stemningen er som et hyggeligt loppemarked en lun sommeraften, bare med geværere, knive, jagt/militær udstyr og så selvfølgelig deres forskellige amerikanske spiselige godter. Den sidste søndag var Steve og hans søn Alex, og mig ude på en 16 kilometer dagslang vandretur. Stedet hedder  “South Cumberland Recreation Area” som er en national park. Selve naturen i området hedder “Savage Gulf” Det sted er fantastisk! Simpelthen. Jeg vil ikke beskrive det, men derimod henvise til linket nederst i denne blog. Steve og Alex er dejlige at hænge ud med, og det var en af de bedste natur oplevelser jeg har haft i meget lang tid. For alvor følte jeg mig indesluttet og opslugt af naturen, der resulterede i en komplet form for fred i sjælen, både undervejs, men også på vej hjem og flere dage efter. Steve og jeg skal ud og vandre igen, med en overnatning på programmet, og vi skal også skyde pistoler, hvor han bl.a. skal lære mig forskellige teknikker og adskilelse og samling af våbnene.

Siden sidste blog er Pastor Bob’s “State of the Union Adress” også kommet på benene. Dette er en video med opdateringer omkring hans arbejde osv. opkaldt efter den opdatering som presidenterne i amerika også holder. Obamas var i sidste uge. Selve videoen og grafikken til Bob’s podcasts (internet radio) har jeg stået for. Videon kan ses her: http://www.youtube.com/watch?v=4lC8m5HxSbM

Ellers bruger vi meget tid på Starbucks og jeg får læst en hel del i mine bøger. Jeg har også snart prøvet alle fast food restauranter der er at prøve – jeg må jeg ikke misse noget! Som sædvanlig møder jeg mange seje personer, og denne uge – lige som hver uge – finder jeg ud af at Bob kender én til stor personlighed i historien. I denne uge var det selve manden der opfandt CD’en… Ja CD’en! Derudover forsætter den normale rutine med ”alt hvad du kan spise Kinesisk” ca to gange om ugen, og en tur i biografen én gang om ugen.

Som altid er linket til mine billeder dette: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.2469756578372.2111384.1086084064&type=1&l=240ad0a7d1

d. 15 Januar

Så gik der atter en uge. Jeg synes ugerne går lige lovlig stækt! – Men jeg forsøger at få så meget med jeg kan. I dag Søndag står det som sedvanlig på mad til de hjemløse under broen. Dernæst tror jeg Bob og jeg skal på Starbucks og arbejde lidt. Jeg er snart færdig med designet til hans nye podcasts. Jeg tror også det bliver i dag – hvis det kan lade sig gøre – at jeg besøger kirken ”The Anchor” oversat ”Ankeret” jeg formoder det skal symbolisere, at der hvor vi kaster anker er hos Gud. Det er der mine venner Jed og Chris + flere kommer hver søndag. Sidste onsdag var jeg til ‘home group” – som svarer til cellegruppe/bibelgruppe eller lign. i Danmark – hjemme hos Jed. Det var en rigtig god og positiv oplevelse. Vi gennemgik Markus 1-4. Det er sjovt for de kapitler har man tit hørt og alligevel så blev snakken blant os alle rigtig rig på mange forskellige ting, bl.a. hvordan Gud lader Kong Herodes lade alle drengebørn under 2 år slå ihjel.
Jeg regner med at komme næste onsdag også og de næste 4-5 uger.
Næste uge skal jeg endelig bruge noget tid i studiet hos J.R. Uheldigvis så er hans studie blevet opkøbt af medejeren, så han har det kunne nogle få dage igen. Heldigvis kender Bob mange ligdanne folk, så der er stadig rige muligheder for at komme ud og suge viden til sig.

d. 7 Januar

Christian Tapper fra Sverige er nu taget hjem til Redding i Californien. Han er virkelig en fantastisk gut, en meget inspirerende person – både på det åndelige plan men også det musikalske plan, da han er en formidabel trommeslager. Så nu har jeg camperen for mig selv hvilket også er helt fint. Bob far Marvin og jeg har brugt lidt tid i dag på at tømme tankene go fylde vand på den, så nu er der rendende vand i hanerne og jeg kan bruge camperens toilet. – Snart kan jeg selv kokkerere, da Marvin engang i dag henter en gasflaske, og det ser jeg frem til da der lige er ankommet en del frisk oste spaghetti – og mælk og friske Jordbær, alt sammen økologisk vel at mærke.

I går, fredag, var Christian og jeg sammen med Jedidiah og Chris i downtown Nashville. Det meste af aftenen var vi på en restaurent der egentlig er et øl bryggeri. Der kunne man få en ”sample” som bestod af 6 glas forskellig øl, der nøje var tilpasset og man skulle drikke dem i en bestemt rækkefølge. Det var en fantastisk oplevelse. Sidst på aftenen gik vi ned gennem Nashvilles gader og sidst op på en populær bro kun for fodgængere. Ca på størrelse, eller størrer end broen fra Nørresundby til AA.

Næste uge skal jeg hjælpe Bob, med at få sit dynamiske video-podcast studie op at køre. Dynamisk fordi han vil have tre afdelinger, hvorfra han kan optage podcasts. Dvs vi skal lave en stander el. stativ på hjul hvor både mikrofon, videokamera, skærm og computer er monteret, og således kan han bestemme hvor der skal optages fra osv. Det er et spændende projekt og jeg glæder mig til at arbejde på det. Derudover arbejder jeg lige pt på nye designs til Bob’s eksisterende såvel som nye podcasts, og det er også rigtig interesant.